Sommerhilsen fra Næb
Kære fugle-følgere
Sommeren er over os, og inden vi trækker stikket og tager ud på festivaler, i sommerhuse og i køer til iskiosker, vil vi bare hurtig sige tak for et skønt forår!
Vi har spillet en masse koncerter rundt omkring i landet - både nogle større foran en masse hujende, dansende og festglade mennesker og også nogle mindre koncerter foran et fuldt fokuseret og lyttende publikum. Vi er glade for begge dele og nyder at være et band for alle slags mennesker, stemninger og på mange forskellige scener. Så tak til jer alle for at dukke op og give os en masse god energi tilbage.
Ny EP fra Næb til efteråret!
Samtidig har vi arbejdet på en ny EP med 4 friske fugle. Den er faktisk meget tæt på at være færdig, og vi kan næsten ikke vente med at præsentere de nye numre for jer. Og uden at lyde aaaaalt for selvtilfredse, så kan vi godt afsløre, at de nye sange lyder rigtig godt :) .....to be continued!
Kommende koncerter
Vi har en hel række koncerter foran os i 2026. I den nærmeste tid kommer vi bl.a til Skarøfestivalen den 30. juli og til en udendørskoncert på Stændertorvet i Roskilde den 28. august.
Vi har desuden en række spillestedskoncerter i efteråret i Aarhus, København og Svendborg. Her er links til billetter:
Tyrkis, Aarhus den 9. oktober 2026 - Billetter HER
Hotel Cecil, København den 13.november 2026 - Billetter HER
Harders, Svendborg den 12. december 2026- Billetter HER
En masse gode sommerhilsener fra Næb <3
Kh Bjarke, Frederik, Andreas og Lars
More from the feed
Medierne har i de sidste stykke tid udråbt birding som en - og for dem der er lidt forvirrede over, hvad det dækker over, så er det vist...
Hey, her er vores første nyhedsbrev fra Sleeve.fm, som er en ny platform for sådan nogen som os - musikere der udgiver deres egen musik!
Et sikkert tegn for alle i Næb på at maj er kommet, er at fuglene er checket ind, alting blomstrer OG det årlige Naturmøde i Hirtshals...
/ Comments·0
No comments yet